El Campello byder på utrolig smukke strande, bjerge og slotte. Uanset om man foretrækker lange dage på stranden, udflugter til slotte og seværdigheder eller shoppeture og opdagelser i spændende landsbyer, så er denne spanske by ved Middelhavet et ideelt sted at bosætte sig. I hjertet af Costa Blanca opstod denne havneby, som har bibeholdt sine lokale traditioner, og har samtidigt udviklet sig til et moderne tilholdssted for lystbåde, der lægger til her takket være de hvide sandstrande som for eksempel Muchavista, Coveta Fuma bugtene eller Carrelamar området.
Campello har i alt 23 km strande og bugter. Carrerlamar stranden er blevet tildelt det Blå Flag. Dette er en lang sandstrand, som strækker sig helt mod den ligeledes præmierede Muchavista strand, som grænser op mod San Juan stranden på den sydlige side. Udover de mange strande og de mange stille og afsides Coveta Fuma bugte, finder man også en stor lystbådhavn “Club Nautica de El Campello” og fiskerihavne, alt sammen indenfor kort afstand.