Guardamar del Segura ligger ved udmundingen af Rio Segura floden og er omgivet af pinjetræer, palmer og eucalyptus træer, der er plantet for at undgå erosion af en af Spaniens flotteste strande. Guardamar er opstået på baggrund af den gunstige strategiske position på en bakketop hævet over Vega Baja, som gjorde det til et perfekt tilholdssted for de folk, der indtog denne del af Spanien.
Både Guardamar og Pineda er strande med rent hvidt sand, og duften af de omgivende pinjetræer gør det til et uforglemmeligt sted. Man kan se strand så langt, som øjet rækker, så selv i højsæsoner kan der til tider se næsten øde ud. Guardamar stranden er en af de mest velplejede i Spanien.
Hvis man er til sport, tilbyder Guardamar enhver mulighed for vandsport, så som sejlads, windsurfing, vandski, dykning, kano, osv. I La Marina de las Dunas ved flodudmundingen kan man finde alt dette samt en hyggelig lystbådehavn med 498 bådpladser. Beliggenheden på sydsiden af Rio Segura flodens udmunding byder på en unik natur, og lystbådehavnen og dens faciliteter er i topklasse. I floden er der også indrettet et 2 kilometer langt område for sejlads med småbåde, så enhver på en sikker måde kan prøve selv at sejle en båd.