Orihuela ligger 22 km nord for Murcia og 59 km syd for Alicante. 20 km fra Orihuela by, på den anden side af San Miguel, Bigastro og Las Salinas, finder man Orihuela Costa. Det drejer sig om en 16 km lang kystlinie med klipper, klart vand og følgende sandstrande med Blå Flag: Punta Prima, La Zenia, Cabo Roig, Campoamor og Playa Flamenca. Orihuela Costa byder på et smukt lokalmiljø med en perfekt balance mellem grønne områder og bebyggelse.
Cabo Roig stranden er ca. 420 meter lang og 18 meter bred, og den er udformet som en lavtliggende bugt. Man kan komme ned til stranden via både kørerampe eller trappe, og hvis man er til lange gåture, sol og strand er denne strand det ideelle sted for at nyde livsstilen på Costa Blanca. Vandsport så som windsurfing eller vandski er der også mulighed for at udøve i dette område. Denne strand byder på følgende faciliteter: parkering, telefon, handicap faciliteter, bus stoppested, livredder og restauranter, hvor man kan smage på de lokale specialiteter.
La Zenia er en af Orihuelas mest besøgte strande beliggende mellem Playa Flamenca og Cabo Roig. La Zenia stranden er 350 meter lang. Beliggenheden, faciliteterne og de rene omgivelser har sikret denne strand det Blå Flag, og stranden byder på handicap faciliteter, strandbrusere og toiletter, førstehjælp, telefon, parkering, taxi og bus, sportsfaciliteter med mere.
Playa Flamenca stranden er 150 meter lang og dejlig fredelig, beliggende mellem Punta Prima og La Zenia. Stranden er udstyret med livreddere, sportsfaciliteter, telefon, strand brusere og toilet såvel som talrige restauranter og strandbarer.
Campoamor er en åben strand med meget fint sand, en strandpromenade og sportsfaciliteter. Her findes en smuk havn som kan tilbyde enhver form for vandsport (sejlads, windsurfing osv). Stranden er udstyret med udmærkede handicap faciliteter, toiletter, bad, livreddere samt en velrenommeret restaurant.