Sandklitterne i Guardamar del Segura er udnævnt som naturreservat, og man kan opleve unik natur og fauna her. Nær Guardamar ligger den store saltsø La Mata. En naturligt opstået sø med meget lav vandstand, og et uforligneligt liv af planter og dyr, der trives i det stærkt saltholdige miljø. Blandt søernes faste beboere tæller en række fugle, blandt andet traner, ænder og Europas største koloni af flamingoer.
Tættest på byen Torrevieja ligger en endnu større saltsø, der med en gravet kanal er forbundet til La Mata. Denne sø er centrum for Europas største saltproduktion, og der eksporteres til mange lande, helt fra skandinavien til Japan.
En helt anden naturoplevelse findes ved den lille historiske ø Tabarca, der ligger i Middelhavet tæt på den Spanske kyst. Her er det noget så usædvanligt som havbunden, der er omdannet til naturreservat. Det fantastiske dyreliv kan opleves med dykning eller en tur i et skib med glas-bund, der sejler ud fra kystbyen Santa Pola. Det er en stor oplevelse, at se det frodige plante- og dyreliv, der trives i det krystalklare vand.