På baggrund af klimaet er der faktisk ingen begrænsning for udfoldelse af sportsaktiviteter i Spanien. Traditionel spansk sport som petanque er ivrigt blevet taget op af de mange udlændinge, der nu bor i Spanien.
Der er mange muligheder for at komme til at dyrke sport, især sport som kan udføres af ægtepar, som f.eks. golf, bowling, dart, tennis, svømning, sejlsport, fiskeri, cykling, camping, ridning og vandreture. Indenfor disse sportsgrene er der klubber, der kan tilbyde konkurrencer samt et godt socialt liv, når konkurrencen er færdig. Mange pensionister får et nyt liv, når de kan dyrke en fælles sport, hvor de også kan finde nye venner.
En uventet glæde er det at opdage, at der faktisk falder sne i bjergene. Spanien og Andorra har adskillige skisportssteder i rimelig afstand fra Costa Blanca. Det mest kendte er sandsynligvis Sierra Nevada.
I Aragon er der to store skisportssteder Javalambre og Valdelinares nær ved Teruel, som ikke ligger langt fra Costa Blanca.
Mere specialiserede former for sport kan dyrkes næsten ubegrænset i det gode vejr året rundt. Det kunne være sportsgrene som paragliding, ballonflyvning, dykning, snorkling, windsurfing, roning, bjergbestigning, aerobic, gymnastik, jagt, skeetskydning og selv skøjteløb.