Tyrkiet ligger i det sydøstlige Europa og i det sydvestlige Asien. Hovedstaden Istanbul er den eneste by i verden, som ligger på 2 kontinenter. Alene den kendsgerning gør Tyrkiet til noget helt specielt. Tyrkiets højeste punkt er Ararat bjerget (5166 m), som naturligvis er berømt p.g.a. sin bibelske historie. Tyrkiet grænser op til 8 forskellige lande og har en kystlinie på km 7.200. Tyrkiet er faktisk større end Texas i USA, hvilket kan give dig en forestilling om, hvor stort landet egentligt er.
Tyrkiet er berømt for sin kunst, sin lange spændende historie og vidunderlige natur. De forskellige regioner har hver især noget at tilbyde, her er alt lige fra at kunne gå rundt på deres lokale markedspladser til at dykke fra klipperne langs den pragtfulde kystlinie. Hvert område i dette historiske land har sine egne karakteristika, egen natur og egen madkultur og det kan ikke undre at 1 besøg i Tyrkiet ikke er nok.
Landet er omgivet af fire forskellige have, heriblandt Middelhavet, Det Ægæiske Hav og Sortehavet. Det er et paradis for alle der elsker strand og badeliv med over 7000 km kystlinje. Tyrkiet er umådelig rig på fauna og flora, og med sine mange naturparker rundt omkring i hele landet, er der altid noget at se på uanset årstiden.
Dette smukke land er hjemsted for mere end 20 forskellige befolkningsgrupper og har en enestående historie, der går over 10.000 år tilbage. Sporene fra landets rige historie spiller stadig en vigtig rolle i dag og ses i de utallige templer, gamle teatre, kirker, moskeer, udgravninger og statuer af gamle guder, museer og mange utroligt flotte paladser og borge, som engang var hjemsted for nogle at verdens mest betydningsfulde mennesker. Her findes en smuk blanding af historie og et livligt moderne miljø. En blanding som tiltrækker mange mennesker.
Der er mange lufthavne og mange store luftfartsselskaber kommer regelmæssigt til både Bodrum og Izmir. Begge disse lufthavne er for nylig blevet udvidet og moderniseret med mange faciliteter, helt på højde med andre europæiske lufthavne. En stor fordel for de mange rejsende.